40 År’s jubilæum

40 år's jubilæum


Den 8 April, 1980 havde Michael Sørensen første arbejdsdag hos familievirksomheden, hvor han dengang blev ansat som chauffør af Hans Vilhelm Andersen. I dag onsdag d. 8 april 2020 kan vi fejre Michael’s 40 år’s jubilæum . Vi er utrolig stolte over at kunne få lov til at fejre et jubilæum af denne størrelse, det sker sjældent. Michael  er i dag ansat som maskinefører og er ved at reetablere en færdiggravet grusgrav, et særdeles smukt projekt ude i Parnas. Denne grusgrav var Michael med til at starte op for 15 år siden. Grundet covid-19 situationen har vi desværre ikke kunne fejre Michael som fortjent, så derfor tog vores driftsleder Michael Vollertsen og adm. Direktør Peter Andersen på besøg i Parnas Grusgrav for at overraske Michael Sørensen med gaver fra kollegaer og firmaet, som blandt andet bød på brikjuice og en ny gravemaskine. Michael har også fået et par ord med på vejen fra hele familien Andersen, der blandt andet lyder på “vellidt, stabil, loyal, kompetent og perfektionistisk til sit arbejde”

Michael har i sin tid her indtil videre været med på et flere forskellige spændende projekter rundt omkring i Danmark, heriblandt Panum Instituttet, Den Blå Planet, Novo Nordisk i Bagsværd, Mc Donalds i Nykøbing Falster og nu reetablering af Parnas Grusgrav, som han også var med til at starte. 

En kæmpe stor tak og tillykke til Michael skal det også lyde herinde, vi ser frem til et fortsat godt samarbejde og vi glæder os til at fejre ham på behørig vis på et senere tidspunkt. 

Michael Sørensen ses i midten af billedet - år 1983